Rottesikring i hjemmet

Rottesikring af dit hjem – undgå rotter i huset med effektiv forebyggelse

På denne side får du en komplet guide til, hvordan du sikre din bolig mod rotter – og hvad du skal gøre, hvis du opdager tegn på rotter.

Rotter er noget af det mest skadelige, du kan få tæt på din bolig. De ødelægger husets konstruktion, gnasker i elinstallationer og spreder farlige bakterier og sygdomme. Derfor er rottespærre og rottesikring  afgørende, hvis du vil undgå dyre reparationer og sundhedsrisici i dit hjem.

 

Hvorfor er rottesikring vigtig?

Rotter er ekstremt tilpasningsdygtige og kan:

  • Svømme, dykke og kravle i kloakken
  • Kravle lodret op ad husmure
  • Springe fra beplantning over på taget
  • Komme igennem åbninger ned til 20 mm

Det betyder, at selv små utætheder i dit hus kan give rotter direkte adgang. Ved at sikre din bolig i tide undgår du både angreb og store skader.

Sådan sikrer du dit hjem mod rotter – tjekliste for
effektiv rottesikring

 

1. Tjek ydermure og sokkel

Selv små revner og sprækker kan blive en indgang for rotter.

Kontroller:

  • Om murværk og sokkel er intakte
  • Om ventilationsriste er rottesikrede

En rotte behøver kun 20 mm for at komme ind – en mus helt ned til 5–7 mm.


2. Sikr vinduer, døre og udhuse

Rotter udnytter hurtigt smadrede ruder, utætte døre eller åbne vinduer.

  • Tjek skur, garage og andre bygninger op ad huset
  • Rottesikre eventuelle kattelemme
  • Sørg for at alle åbninger slutter tæt

 3. Undgå rotter på loftet – tjek dit tag

Et utæt tag er en direkte motorvej for rotter ind til dit loft.

Gennemgå:

  • Huller i tagplader
  • Sprækker mellem tagsten
  • Utætte udluftningsrør (som skal sikres med rist)
  • Selv små åbninger er nok for rotter at udnytte.

 4. Rottesikring af nedløbsrør

Rotter kan klatre op på indersiden af et nedløbsrør og få adgang til taget.

Det forhindres ved:

  • Rottesikrede riste eller net mellem tagrende og afløb
  • Tæt samling mellem tagrender og kloak

 5. Kloak og brønde – din vigtigste forsvarslinje

Fordi rotter lever i kloakken, er kloaksystemet ofte deres første adgangsvej ind i huset. 

Tjek:

  • Om brønden har revner
  • Om dækslet slutter tæt
  • Om jorden omkring brønden synker (tegn på brud)

Er du i tvivl, kan en kloakmester lave en tv-inspektion.

 6. Fjern beplantning og materialer tæt på huset

Buske, træer og brændestakke fungerer som ”stige” for rotter.

Fjern eller flyt:

  • Beplantning tæt op ad ydermuren
  • Byggematerialer og brænde
  • Alt der giver rotter nem adgang til taget

 7. Rottesikring af afløb indendørs

Afløbsriste skal være:

  • Hele
  • Fastgjorte
  • Gerne skruet fast (rotter kan løfte over 1 kg)

 8. Undgå at tiltrække rotter med foder

Foder fra kæledyr og fugle er en stor tiltrækning for rotter.

Sørg for:

  • At fuglebræt er rottesikret
  • At foderrester fjernes
  • At dyrefoder opbevares i lukkede beholdere af kraftigt materiale

Rotter i huset? Sådan gør du

Hvis du opdager rotter eller tegn på rotter, har du pligt til at anmelde det til kommunen.
Den kommunale rottebekæmpelse er gratis for boligejere, da det er inkluderet i ejendomsskatten.

Tegn på rotter kan være:

  • Skrabelyde eller puslen i vægge og loft
  • Ekskrementer
  • Gnavemærker
  • Jordskred ved brønde
  • Lugt af ammoniak

Jo hurtigere du reagerer, desto mindre skade når rotterne at forvolde.
Er du i tvivl om du har rotter eller mosegrise, så læs vores blogindlæg om forskellen her.


Få professionel hjælp til rottesikring

Vil du sikre din bolig mod rotter – eller er du i tvivl om, hvor rotterne kan komme ind?

En professionel rottebekæmper eller kloakmester kan:

  • Lave gennemgang af din bolig
  • Tjekke kloaksystemet med kamera
  • Installere rottespærre
  • Sikre tag, rør og ventilationsåbninger

Det giver maksimal tryghed og reducerer risikoen for rotteproblemer markant.

Har du brug for rottesikring eller mistanke om rotter?
Kontakt os for professionel rådgivning om rottesikring – vi er autoriseret kloakmestre.